Brother Innov-is M340E – broderimaskine med magnetramme
Brother Innov-is M340E er den nye udgave af den populære M340ED. Maskinen er den samme, men Disney-motiverne er fjernet fra maskinen, og derfor er prisen lavere. Til gengæld får du nu en magnetramme som standard, så det er hurtigt og nemt at spænde stoffet op.
Det er en god maskine til dig, der gerne vil i gang med at brodere navne, motiver og små pynt på tøj, tasker, håndklæder og gaver.
Det får du
- Magnetramme 10 x 10 cm følger med: Du lægger bare stoffet i, og magneterne holder det fast. Der er ingen skrue at stramme, og rammen giver færre mærker i stoffet. Købt separat koster en magnetramme til Brother 995 kr.
- 135 indbyggede broderier og 11 skrifttyper til navne og tekster
- Trådløs overførsel (WLAN): Hent flere motiver via Brothers Artspira-app eller send dem fra din computer
- Disney-motiver kan stadig købes via Artspira-appen, hvor udvalget er langt større end det, der før var i maskinen
- 3,7″ farveberøringsskærm, hvor du kan dreje, spejlvende og skalere motivet og sætte det sammen med tekst og rammer
- Automatisk nåletråder og trådafklip, så det er hurtigt at skifte farve
- USB-port til motiver fra en USB-nøgle
Vores ærlige råd
M340E er en ren broderimaskine. Vil du også kunne sy almindelige sømme på den samme maskine, så kig på Brother Innov-is M380, som både syr og broderer. Har du brug for et større broderifelt end 10 x 10 cm, finder du flere modeller under Brother broderimaskiner.
Tekniske data
- Type: Broderimaskine
- Broderiareal: 10 x 10 cm
- Indbyggede broderier: 135
- Skrifttyper: 11
- Broderihastighed: op til 400 sting/min.
- Skærm: 3,7″ farve-LCD berøringsskærm
- Tilslutning: WLAN (Artspira-app) og USB
- Arbejdsområde: 15,7 cm
Medfølger
- Broderienhed
- Magnetramme 10 x 10 cm
Maskinen er dækket af 5 års garanti.











Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.